Jeg har syet lidt, men ja, det må I se i morgen, for det er for mørkt til at tage ordentlige billeder nu.
Men jeg vil gerne snakke om en anden ting;
Jeg er blevet ret glad for at gå ture.
Bare gå for mig selv, og have tid til at tænke over tingene. Jeg tænker som regel bedst når jeg cykler eller går ture.
Det kan starte ud som en lille tur, men jeg ved aldrig, hvor lang den ender med at blive. Nogle gange overvejer jeg, bare at pakke en rygsæk med noget brød, ost og tørret kød, et tæppe og et fyrtøj - og så bare gå af sted. Se hvor skæbnen bringer mig hen, sove under fri himmel, og bare nyde naturen og vejret.... *suk* - men det ville mine forældre aldrig gå med til. Jeg er måske også bare en drømmer.
Som sagt tænker jeg bedst når jeg går ture. Det er her jeg får de fleste af mine idéer. Hver dag tænker jeg over et nyt tema, og jeg er altid mest oplagt/ har mest lyst til at gøre de ting jeg finder på, drømmer om og normalt aldrig kan tage mig sammen til.
Jeg hører altid musik til. Altid.
Det er det der inspirerer mig og gør mig helt sentimental. Følelsesladen. Glad. Trist. I ét med mig selv.
Det lyder måske overdrevent, men I ville føle det samme, hvis det var tusmørke, overskyet med sådan en kølig fugtighed i luften, som om det kunne begynde at regne hvert øjeblik det skulle være, og I står oppe på en bakke, hvor I kan se ud over markerne og se tågen svøbe sig om huse og træer nede i dalene.
Her er noget af det musik, som virkelig kan gøre mig sentimental i sådanne situationer ~
Scarborough Fair - Simon & Garfunkel
"Drop" - Keeno ft. 初音ミクDark
Character Song - Ciel Phantomhive
The Dragonborn comes -Nightcore version
Hello/How are you? (jazz arrange) - Ashe
Shingeki no Kyojin ED - Utsukushiki Zankoku na Sekai
And They Have Escaped The Weight Of Darknes Full Album - Ólafur Arnalds
Fall Into You - David Hodges feat.Amy Lee
Bellas Lullaby {Edward Cullen}
Bella's Lullaby
River Flows In You - Yiruma
Great Fairy's Fountain Theme - Legend of Zelda 25th Anniversary Symphony
Der her er kun nogle af dem. Hvis I vil, kan jeg lave en opdatering senere.
God nat!
(læg i øvrigt mærke til, at I nederst i indlægget kan fortælle mig hvis I synes om det ved enten at afkrydse: ":)" ":(" ":|" eller "mere!"
Dagens ordsprog:
25. juni - Når modet er tabt, er alting tabt.
26. juni - Hvad øjet ikke ser, har hjertet ikke ondt af.
27. juni - Man skal betale en god spillemand for at blive ved og en ond for at holde op.
28. juni - Vel stemt er godt nok, men vel spillet er dog bedre.
29. juni - Hvo, der låner ud, får tit bagtaling for betaling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar