søndag den 23. juni 2013

Tilbage igen!

Så er jeg endelig tilbage igen!

Jeg har været i sommerhus med mine venner de sidste par dage, og i går var jeg og familien til Guldbryllup - hvor vi besøgte Gasmuseet og var ude og bowle!

Noget af det, som har optaget mig mest i de sidste... 2-3 dage er at jeg har oversat 1. og 4. bog i Artemis Fowl-serien fra gnomisk til dansk. Kan I huske det indlæg? Jeg postede nogle billeder med gnomiske tegn, hvor jeg også viste, at der forneden i bøgerne står noget med et andet skrifttegn. I 1. og 4. bog er det gnomisk - og det kan jeg jo læse uden problemer :D

Så har kommer min oversættelse af bog 1: Artemis Fowl

~

Et rekrutteringsbrev fra kentauren Foaly
teknisk konsulent for det Nedre Imperiums Sikkerhedspoliti.

Kære forbundsfælle
Hvis du har afkodet dette gnomiske budskab kan du betragte dig selv som reserveofficer i det Nedre Imperiums Sikkerhedspoliti. Du vil ikke være klar over det, fordi NIS automatisk underkaster sine menneskelige forbundsfæller en hukommelsesudviskning, så de ikke kan huske, at de er blevet rekrutteret. Hvis du ikke kan huske noget om Folket eller om vores underjordiske by, kan du heller ikke røbe os over for grådige muddermænd. Det er selvfølgelig ikke alle mennesker der er grådige. Du er for eksempel et ædelt medlem af din art. Og klog er du også. Vi rekrutterer kun de bedste af de bedste. Vores intelligensministerium har gransket din sag og fundet dig værdig til optagelse i NIS. Indtil videre er du kun reserveofficer. For at blive en vaskeægte officer, skal du udføre tre opgaver.

Et.
Afkod dette budskab, hvilket du er i fuld gang med at gøre.

To.
Red er medlem af en anden art.
Du kan løse denne opgave på mange forskellige måder.

Vift en flue ud af et vindue.
Stil et fuglebræt op i din have.
Slip en mus ud af en musefælde.

Tre.
Scor topkarakter i en skoleopgave. For at løse denne opgave skal du både være vaks og kvik i hovedet.

Fire.
Vask dig vask dig hver dag i en uge.
Det er en svær opgave, især for menneskedrenge der ikke kan fordrage at komme i kontakt med vand. Men hvis du skal arbejde under jorden, ofte i smalle tunneler, vil du sætte pris på en partner der ikke stinker som en eneboerdværg.

Når du har løst disse opgaver skal du hidkalde din rekrutteringsofficer på den ældgamle maner. Gå ud i din have eller hen til dit nærmeste grønne område. Sørg for at ingen ser hvad du gør. Find en blød stump jord og bor et cirka seksten centimeter dybt hul med et kosteskaft eller en gren. Når du har boret hulet skal du banke bogstaverne N, I og S på kentaurisk.
Koden for NIS lyder som følger:

N = bank bank vrid bank
I = vrid vrid bank
S = bank vrid bor

Når du har gjort det mindst hundrede gange vil vore underjordiske sensorer opfange vibrationerne, hvorefter en NIS officer snarest muligt vil dukke op med din uniform og dine instrukser. Held og lykke.
- Foaly

~

Og her kommer oversættelsen til bog # 4: Artemis Fowl - Opals hævn

~

Profetier fremsat af Ohm, alfekongen Fronds slimpotterenser.
Jeg er Ohm kongens slimpotterenser. Men jeg er mere end det, for jeg kan spå i slimet. I århundreder har vi alfer spået i slim men jeg er den bedste spåmand nogensinde. Mine spådomme er som regel ret betydningsløse. Jeg forudsiger udbrud af troldkopper eller tarmkatar hos aldrende dværge. Men nu og da kan selv en ussel slimpotterenser se de forunderligste ting. For to måner siden fik jeg et syn da jeg kiggede dybt i hans majestæts egen slimpotte. Jeg varmede potten over en flamme da synet kom. Synet var mere livagtigt og detaljeret end noget andet syn jeg havde skuet. På grund af dets betydning besluttede jeg at nedskrive det til eftertiden. Og for at jeg kan sige, at jeg gav jer besked.
Jeg så ind i en tidsalder hvor Folket var blevet fordrevet til det underjordiske af Mudderfolket. Det fortalte slimet mig. I denne tidsalder vil et væsen træde ind i vor midte. Fowl er hans navn, og grusom er han. En muddermand som ingen anden. Han vil afsløre vore hemmeligheder og bruge dem imod os. Jeg ser ham lyslevende for mig nu. Hans ansigt er blegt, han har mørke øjne og ravnsort hår. Og dog kan det ikke være rigtigt, for han ligner et rent barn. Ingen mudderdreng kan vel narre Folket. Men nu ser jeg, at drengen ikke er alene. Han bliver hjulpet af en vældig kriger som har ar fra tusinde kampe. Denne Fowl vil afkræve Folket en løsesum i dets kosteligste eje. Guld. Og til trods for al vor magt er der en risiko for at han vil sejre. For han har opdaget, hvordan han kan undslippe tidszonen. Desværre kan jeg ikke sige hvordan historien ender.


Men der var mere at se. En anden historie er på vej. Et væsen vil få Folket og mudderfolket til at slutte sig sammen. De værste af begge racer. Denne fes mål er at knuse alle jordens skabninger under sin støvle. Og hvem er så denne forræder - det står ikke klart. Men han vil udløse en krig der vil blive anderledes end nogen anden krig Folket har oplevet. De som var fjender skal forenes mod ham. Og for første gang vil muddermænd sætte deres fødder under jorden. Jeg har en nøgle til hans identitet - en gåde.

Småtrolde sejrer Haven i slag falder
en ondskabsfuld alf står bag.
Hvis du vil synderen skaffe til veje
se og bemærk hvorhen fingeren pege.
Alfen har ikke et ansigt men to
og ingen af ansigterne kan du tro
Selv den hånd han dig rækker
alene han ud efter magten strækker.


Jeg ved det. Det er ikke særlig klart vel? Jeg forstår det heller ikke. Men måske vil alting åbenbare sig i fremtiden. Hold udkig efter en magthungrende alf som der bliver peget på i løbet af vores beretning. Og dette er så Ohms testamente. En advarsel der måske kan redde verden fra total udslettelse. Jeg ved godt at det ikke er meget at arbejde med. Enkelthederne er lidt tågede. Mit råd til dig er at du rådfører dig med slimet. Måske har du sans for den slags. Jeg har begravet denne profeti sammen med min slimpotte. Er du ikke så heldig at arbejde som slimpotterenser kan du som regel skaffe dig en pæn portion slim hver gang du er forkølet.
Her slutter Ohms profetier. Men på grund af mine syners store betydning vil jeg gentage mine profetier. Hvis du netop er begyndt at forslå teksten, så læs videre. Har du fundet frem til hele budskabet - så til lykke. Gå nu ud og red verden.

~

Og her slutter også mit indlæg for i dag :)
Håber I har moret jer - og hvis I ikke allerede har læst Artemis Fowl-serien, så gør det!!!


Dagens ordsprog:
 
19. juni - Tålmodighed er en urt, som ikke vokser i hver mands have
20. juni - Kærlighed er spiren til sorg
21. juni - Det er let at svømme, når en anden holder hovedet oppe.
22. juni - Kærlighed er enøjet, men had er blind
23. juni - Man skal ikke sige alt, hvad man ved, men vide alt, hvad man siger


Ingen kommentarer:

Send en kommentar